En privat fællesvej er ikke en offentlig vej, og derfor er det som udgangspunkt grundejerne ved vejen, der har ansvaret for at holde den i orden og betale for ny asfalt og reparation af huller. Kommunen betaler ikke, men kommunen kan have noget at skulle have sagt.
Reglerne står i lov om private fællesveje, også kaldet privatvejsloven, og de er forskellige i byzone og landzone. Her får du overblikket og nogle gode råd til, hvordan I som grundejere kan gribe vedligeholdelsen an.
Hvad er en privat fællesvej?
En privat fællesvej er en vej, en sti eller en plads, som ikke er offentlig, men som bruges som adgang til flere ejendomme end den, vejen ligger på. Det er typisk veje i ældre villakvarterer, stikveje og veje i sommerhusområder.
Er du i tvivl om, hvilken status jeres vej har, kan kommunens vejafdeling oplyse det. Det er vigtigt at vide, før I planlægger noget, for det afgør, hvem der bestemmer, og hvem der betaler.
Hvem har ansvaret for vedligeholdelsen?
I byzone og sommerhusområder er kommunen vejmyndighed for de private fællesveje. Kommunen kan blandt andet bestemme, at vejen skal sættes i stand, og hvordan udgiften skal fordeles mellem grundejerne. Selve regningen betales dog af grundejerne.
I landzone er det i højere grad op til dem, der har ret til at bruge vejen, selv at aftale vedligeholdelsen. Kan man ikke blive enige, kan kommunen i nogle tilfælde træffe afgørelse.
Reglerne har mange detaljer, så spørg altid kommunen, hvad der gælder for jeres vej, og om der findes en tidligere afgørelse eller aftale om fordelingen.
Hvem betaler for ny asfalt og lapning af huller?
Det gør grundejerne. Mange steder er vedligeholdelsen samlet i en grundejerforening eller et vejlaug med en fælles vejkasse, så der er penge til at lappe huller løbende og lægge nyt slidlag, når det bliver nødvendigt. Udgiften fordeles efter en fordelingsnøgle, som grundejerne har aftalt, eller som kommunen har fastsat, fx efter antal boliger eller grundenes størrelse.
En fælles plan betaler sig. Små skader, der lappes i tide, er langt billigere end at vente, til vand og frost har gjort hullerne store, og vejen skal lægges om.
Besigtigelse uden beregning
Trænger jeres vej til en kærlig hånd?
Vi kommer ud og ser på vejen, og I får et fast tilbud, som I kan tage med til generalforsamlingen.
Sådan kommer I i gang som grundejere
- Gå vejen igennem sammen, og tag billeder af huller, revner og steder, hvor vandet bliver stående.
- Bliv enige om, hvad der skal laves nu, og hvad der kan vente: lapning af huller, fræsning og nyt slidlag eller vejbump.
- Afklar med kommunen, hvis der er tvivl om ansvar, fordeling eller krav til vejen.
- Indhent et fast tilbud, og planlæg arbejdet, så beboerne kan komme til og fra.
Lappe huller, nyt slidlag eller vejbump?
Er der enkelte huller og revner, er en reparation af hullerne den billigste måde at forlænge vejens levetid på. Er overfladen fyldt med dybe revner, er en fræsning og et nyt slidlag ofte den mest holdbare løsning.
Kører bilerne for stærkt, kan vejbump hjælpe. På en privat fællesvej kræver det godkendelse fra både kommunen og politiet. Læs mere i guiden om vejbump: regler og tilladelse.
Vi hjælper grundejerforeninger på hele Sjælland
Vi lapper huller og revner for grundejerforeninger, boligforeninger og erhverv, og vi lægger vejbump efter gældende vejregler, også på private fællesveje. Vi kigger gerne forbi og besigtiger vejen uden beregning, og I får et fast tilbud inden 24 timer.