Revner i asfalt opstår typisk på grund af slitage, alder og især vand, der trænger ned i belægningen og udvider sig, når det fryser. Lukkes revnen i tide, holder belægningen markant længere.
Er der kun enkelte revner eller mindre skader, kan de lappes. Er overfladen fyldt med et netværk af dybe revner, er fræsning og et nyt slidlag oftest den mest holdbare løsning. Herunder kan du se, hvordan du kender forskel.
Hvorfor kommer der revner i asfalten?
Asfalt bliver slidt af trafik og vejr, og med alderen kommer der revner i overfladen. Når regnvandet først kan trænge ned i revnerne, går det hurtigt: vandet fryser til is om vinteren, udvider sig og sprænger belægningen op indefra.
Store trærødder under overfladen kan også skubbe underlaget op og give dybe revner. Og ligger asfalten på en bund, der ikke blev komprimeret ordentligt, kan den sætte sig og revne, fordi der ikke er noget fast at hvile på.
Hvornår skal en revne lukkes?
Jo før, jo bedre, og helst inden frosten. En revne, der får lov at ligge en vinter, er ofte blevet til et hul til foråret, fordi vand og is har arbejdet i den hele vinteren. Små skader bør derfor lappes, mens de er små, så den eksisterende belægning kan holde længere.
På en privat fællesvej er det grundejerne, der har ansvaret for vedligeholdelsen. Lapper I huller og revner i tide, forlænger I levetiden på vejen markant.

Reparation af revner og huller
Skal revnerne lukkes, før det bliver til huller?
Vi kigger forbi, ser på belægningen og giver dig et fast tilbud inden 24 timer.
Lappe revnen eller lægge nyt slidlag?
Enkelte revner og mindre skader kan lappes. Vi renser det beskadigede område for løst materiale, jord og fugt, så den nye asfalt kan binde, fylder varm asfalt i og komprimerer den grundigt. Er skaden større, kan vi fræse området rent og lægge et nyt stykke i.
Er hele overfladen krakeleret, hjælper det ikke at lægge et nyt lag ovenpå, fordi revnerne hurtigt forplanter sig op gennem det nye lag. Så skal det ødelagte lag fræses af, så man fjerner roden til problemet, og der lægges et nyt slidlag på et stabilt underlag.
Kan revner repareres om vinteren?
Akutte huller kan lukkes om vinteren med koldblandinger, så ingen kommer til skade. Det er en god nødløsning, men det mest varige resultat får du med varme materialer i de tørre og lune måneder fra april til november.
Overvejer du selv at lukke et hul med kold asfalt fra byggemarkedet, så læs vores guide om kold asfalt eller varm asfalt, og se hvornår det er fint nok, og hvornår det ikke holder.


